mandag den 24. august 2015

Billige løsninger, halve erstatninger


Renshi af Emma, Simone og Jonas

1

Akavet småtrippen
V, h, v, h, v, h, v, h, v, h, v ,h, v, h
En dans vi har gjort de sidste par dage
Dans på sidste vers
Selvom jeg danser påny
igen og igen når #%**=?€& er der

JONAS

2

alene i forskellige sale
stående på hver vores
kvæstede ben og rører hinanden med hænder
vi hævder at have magt over

EMMA

3

Hvilken magt findes i vores reflekser? Vores usagte ord?
Hvad gemmer sig bag vores neocortex - en uskyldig bøn om overlevelse,
Som siver ind i vores knogler og ned i vores bug,
Hvad siger du?

SIMONE

4

Til en gammel ven
et motto delt mange gange
“Verden tilhører os sprittere og hassere,
for vi er de eneste der ikke tager den alvorligt”
Nu har vi været ædru i snart en uge
Klarhed eller snublen?
Under alle omstændigheder har jeg hudafskrabninger.

JONAS
5

Klarhed - en illusion i tågen der er kalder,
Et varmt sted jeg kender,
Ikke destomindre løgn.

SIMONE

6

og jeg har brugt somrene
på at lade mig indsvøbe
i det forræderiske lys du taler om
og jeg har lært mine respirationsorganer
at udånde løgn at indånde løgn
at leve sådan

EMMA

7

Ligger løgnene mon som tjære i vores lunger?
Ligesom smøgerne og storby resterne?
Hvad Lars Tyndskid mangler gør han op for i frisk luft -
Træk vejret ind og lad det fylde dig.

SIMONE

8

CGATTGACGTACCCAGTGACGTAGGCTGGACTGGAAAACTAGACATAGACAGATACAGTTTACAGGGCTTGGACCTTCGGACAAGGTCGGTACAACCGTACAAAAGGGCTCGACCCAAGTCCCTTTGGGACCCAACCAAGGGCTCTCCTCCGTTCGAAGCTCCGGGACCCCGGGTTTAACCCGGATTGGCCGGATCCCGGAACCGTAAGGGCCGATTGGAAGCCGATAGCGAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGACCCCAGGCCTGGAACGGAAAATTGGACCGGACG

Klarhed?
Endelig visdom?
Svar på spørgsmål?
Eller lungecancer?

JONAS


9

Det var som om at jeg mistede et eller andet i mig selv i forbindelse med den biologitime, hvor Rune introducerede os til nervesystemet. Det var første gang, at jeg tænkte på min personlighed som et resultat af elektriske impulser og kemi.

EMMA

10

Folkeskolen, et uendeligt system af kasser,
Et kartotek opført i velvilje,
Alle har sin hylde,
Men jeg vil ikke - kan ikke - sættes på plads.

SIMONE

11

du er kynisk er du ikke
med din trang til at tegne firkanter
på dig selv
rundt om mennesker
imellem os

EMMA


12

Horeunge
glad
vild
hype
pumpet
udråbstegn
semikolon
strøm
drøm
øm
liderlig
puls
sved
åndedræt
vidtåbne
villig
og lavet af vand

JONAS

13

muskelbundtet var venligt og tillidsfuldt
bevægede sig imod mig med
sine opsvulmede lemmer
sine blodsprængte øjne
og dette var dets sprog

EMMA

14

Hos de søvnløse findes der også træthed,
Ikke i hovedet som hos andre,
Men i hver muskel, i hver bevægelse,
Hjertet pumper bly ikke blod - passende for en maskine.
Blodsprængte øjne fortæller historier, ligesom de blå mærker du finder under min hud.

SIMONE


15

koger over
syder af utilstrækkelighed
simrende kærlighedserklæringer til menneskeheden
- ikke klar til at blive serveret
emmer af lyst
bobler af begær
brænder på i vildskab
efterlader en uspist ret i køleskabet
en forførers natmad klar til mikrobølgeovnen

JONAS

16
sideløbende
et sky væsen krøllet sammen under sin egen rygsøjle
i en udslukt vulkans indre
sådan føles det, forklarer jeg
vi sidder overfor hinanden
jeg kalder det vinterhi, min stemme lyder håbefuld

EMMA

17

Nørreport søndag nat
En vulkan rammer mit ansigt et kort sekund
24%T&”#¤%V!
“Undskyld,” siger hans kæreste
“Han er slet ikke til at styre.”
“Ja, men så burde du måske få dig noget bedre selskab.”
Siger jeg og checker mine briller for skader
“Ja, men han har en stor pik.”

Sexlege, tænker jeg

JONAS

18


Mange nætter spildt,
Svedige kroppe tæt,
Et blik sendt, et blik modtaget.
Mine tanker som følgesvend på den ensomme tur hjem
Morgensolens første stråler føles ubekvemme,
Er jeg mere alene med eller uden dig?

SIMONE

19

Sort silke
Køligt kærtegn
En rød glød lyser op i mørket
5 minutters pause fra hendes dugfugtige kys
Lyde uden bestemt ophav
Skodder, og omsluttes igen helt af min elskerinde
som tilgiver min fuldskab
og byder mig velkommen selvom jeg tog med en anden hjem i går.

JONAS

20

i de dage levede jeg af røg og lys fra offerbål

EMMA

21

Lange sommer nætter,
Bliver aldrig helt mørke.
Lyset giver glæde, overskud.
Tomheden er en fase, siger de,
Den har ingen farve, siger jeg.

SIMONE

22


fik med tiden et slags (livs)synshandicap
kunne kun se kontraster
og løgnere

EMMA

23

Jeg er så træt af de skarpe kanter,
Som jeg skærer mig på.
Jeg vil ikke længere se nuancer,
Der giver dimension.
Jeg vil ikke længere forstå, jeg vil bare gerne vide.

SIMONE

24


Instant coffee
Light øl
e-smøger
solarie
frysepizza
auto-tune
kødklister
pornofilm
fjæsbog-instagrim-tinder
popfilosoffer
selvhjælpsbøger
karrierepolitikere

JONAS

25


det akavede øjeblik hvor du
falder over dine egne fødder
lander i fosterstilling
ovenpå mademballage

EMMA

26

og snubler fuld, beskidt og usammenhængende i seng
velvidende at dette øjeblik vil i morgen og for al fremtid
være glemt, og aldrig afleveret til hittegodskontoret.
Godnat.

JONAS

27

Vi siger godnat til hinanden, begge velvidende at vi ikke kan sove nu.
Hvorfor er det at vi først kan se klart når alt er over, kun kan forstå det der er sket når det er blevet fortid.
Gør afstand begivenhederne tydeligere eller forvrænger den? Bliver tågen tykkere nu, eller er jeg snart fri?

SIMONE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar