Billige løsninger, halve erstatninger

Renshi af Emma, Simone og Jonas

1

Akavet småtrippen

V, h, v, h, v, h, v, h, v, h, v ,h, v, h

En dans vi har gjort de sidste par dage

Dans på sidste vers

Selvom jeg danser påny

igen og igen når #%**=?€& er der

JONAS

2

alene i forskellige sale

stående på hver vores

kvæstede ben og rører hinanden med hænder

vi hævder at have magt over

EMMA

3

Hvilken magt findes i vores reflekser? Vores usagte ord?

Hvad gemmer sig bag vores neocortex - en uskyldig bøn om overlevelse,

Som siver ind i vores knogler og ned i vores bug,

Hvad siger du?

SIMONE

4

Til en gammel ven

et motto delt mange gange

“Verden tilhører os sprittere og hassere,

for vi er de eneste der ikke tager den alvorligt”

Nu har vi været ædru i snart en uge

Klarhed eller snublen?

Under alle omstændigheder har jeg hudafskrabninger.

JONAS

5

Klarhed - en illusion i tågen der er kalder,

Et varmt sted jeg kender,

Ikke destomindre løgn.

SIMONE

6

og jeg har brugt somrene

på at lade mig indsvøbe

i det forræderiske lys du taler om

og jeg har lært mine respirationsorganer

at udånde løgn at indånde løgn

at leve sådan

EMMA

7

Ligger løgnene mon som tjære i vores lunger?

Ligesom smøgerne og storby resterne?

Hvad Lars Tyndskid mangler gør han op for i frisk luft -

Træk vejret ind og lad det fylde dig.

SIMONE

8

CGATTGACGTACCCAGTGACGTAGGCTGGACTGGAAAACTAGACATAGACAGATACAGTTTACAGGGCTTGGACCTTCGGACAAGGTCGGTACAACCGTACAAAAGGGCTCGACCCAAGTCCCTTTGGGACCCAACCAAGGGCTCTCCTCCGTTCGAAGCTCCGGGACCCCGGGTTTAACCCGGATTGGCCGGATCCCGGAACCGTAAGGGCCGATTGGAAGCCGATAGCGAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGCTAGACCCCAGGCCTGGAACGGAAAATTGGACCGGACG

Klarhed?

Endelig visdom?

Svar på spørgsmål?

Eller lungecancer?

JONAS

9

Det var som om at jeg mistede et eller andet i mig selv i forbindelse med den biologitime, hvor Rune introducerede os til nervesystemet. Det var første gang, at jeg tænkte på min personlighed som et resultat af elektriske impulser og kemi.

EMMA

10

Folkeskolen, et uendeligt system af kasser,

Et kartotek opført i velvilje,

Alle har sin hylde,

Men jeg vil ikke - kan ikke - sættes på plads.

SIMONE

11

du er kynisk er du ikke

med din trang til at tegne firkanter

på dig selv

rundt om mennesker

imellem os

EMMA

12

Horeunge

glad

vild

hype

pumpet

udråbstegn

semikolon

strøm

drøm

øm

liderlig

puls

sved

åndedræt

vidtåbne

villig

og lavet af vand

JONAS

13

muskelbundtet var venligt og tillidsfuldt

bevægede sig imod mig med

sine opsvulmede lemmer

sine blodsprængte øjne

og dette var dets sprog

EMMA

14

Hos de søvnløse findes der også træthed,

Ikke i hovedet som hos andre,

Men i hver muskel, i hver bevægelse,

Hjertet pumper bly ikke blod - passende for en maskine.

Blodsprængte øjne fortæller historier, ligesom de blå mærker du finder under min hud.

SIMONE

15

koger over

syder af utilstrækkelighed

simrende kærlighedserklæringer til menneskeheden

- ikke klar til at blive serveret

emmer af lyst

bobler af begær

brænder på i vildskab

efterlader en uspist ret i køleskabet

en forførers natmad klar til mikrobølgeovnen

JONAS

16

sideløbende

et sky væsen krøllet sammen under sin egen rygsøjle

i en udslukt vulkans indre

sådan føles det, forklarer jeg

vi sidder overfor hinanden

jeg kalder det vinterhi, min stemme lyder håbefuld

EMMA

17

Nørreport søndag nat

En vulkan rammer mit ansigt et kort sekund

24%T&”#¤%V!

“Undskyld,” siger hans kæreste

“Han er slet ikke til at styre.”

“Ja, men så burde du måske få dig noget bedre selskab.”

Siger jeg og checker mine briller for skader

“Ja, men han har en stor pik.”

Sexlege, tænker jeg

JONAS

18

Mange nætter spildt,

Svedige kroppe tæt,

Et blik sendt, et blik modtaget.

Mine tanker som følgesvend på den ensomme tur hjem

Morgensolens første stråler føles ubekvemme,

Er jeg mere alene med eller uden dig?

SIMONE

19

Sort silke

Køligt kærtegn

En rød glød lyser op i mørket

5 minutters pause fra hendes dugfugtige kys

Lyde uden bestemt ophav

Skodder, og omsluttes igen helt af min elskerinde

som tilgiver min fuldskab

og byder mig velkommen selvom jeg tog med en anden hjem i går.

JONAS

20

i de dage levede jeg af røg og lys fra offerbål

EMMA

21

Lange sommer nætter,

Bliver aldrig helt mørke.

Lyset giver glæde, overskud.

Tomheden er en fase, siger de,

Den har ingen farve, siger jeg.

SIMONE

22

fik med tiden et slags (livs)synshandicap

kunne kun se kontraster

og løgnere

EMMA

23

Jeg er så træt af de skarpe kanter,

Som jeg skærer mig på.

Jeg vil ikke længere se nuancer,

Der giver dimension.

Jeg vil ikke længere forstå, jeg vil bare gerne vide.

SIMONE

24

Instant coffee

Light øl

e-smøger

solarie

frysepizza

auto-tune

kødklister

pornofilm

fjæsbog-instagrim-tinder

popfilosoffer

selvhjælpsbøger

karrierepolitikere

JONAS

25

det akavede øjeblik hvor du

falder over dine egne fødder

lander i fosterstilling

ovenpå mademballage

EMMA

26

og snubler fuld, beskidt og usammenhængende i seng

velvidende at dette øjeblik vil i morgen og for al fremtid

være glemt, og aldrig afleveret til hittegodskontoret.

Godnat.

JONAS

27

Vi siger godnat til hinanden, begge velvidende at vi ikke kan sove nu.

Hvorfor er det at vi først kan se klart når alt er over, kun kan forstå det der er sket når det er blevet fortid.

Gør afstand begivenhederne tydeligere eller forvrænger den? Bliver tågen tykkere nu, eller er jeg snart fri?

SIMONE